Der findes mange forskellige selskabsformer i Danmark, som alle har specifikke regler for eksempelvis kapitalkrav, hæftelse og omsættelighed. Der er både fordele og ulemper ved de forskellige selskabsformer, og det kan derfor være svært at vælge mellem de mange forskellige. Vil du have hjælp til at vælge selskabsform? Læs med herunder og find ud af, hvilken selskabsform du skal vælge og præcist hvorfor.

Enkeltmandsvirksomhed

En af de mest populære former for selskaber er enkeltmandsvirksomhed. Denne selskabsform er især populær blandt unge virksomhedsejere, der er i gang med at opstarte en ny virksomhed. En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, der kun har én enkelt ejer i modsætning til eksempelvis et anpartsselskab. I en enkeltmandsvirksomhed er der ingen bestyrelse, der kan dog stadig ansættes medarbejdere efter eget ønske. En enkeltmandsvirksomhed kan stiftes uden investering af penge, og det er derfor også en af de mest enkle og lette selskabsformer.

Aktieselskab

Et aktieselskab er ofte et større selskab, der har flere forskellige ejere på én gang. Ønsker man at starte et aktieselskab, skal man dog være opmærksom på, at man skal have en startkapital på mindst 500.000 kroner. Et aktieselskab kræver en solid bestyrelse samt en direktion, og kan derfor være sværere at igangsætte. Der er dog mange fordele ved et aktieselskab – som eksempelvis større overskud i det lange løb.

Iværksætterselskab

En anden populær selskabsform er iværksætterselskabet. Et iværksætterselskab er til nye iværksættere, der ikke ønsker at investere et større beløb fra start. Du kan nemlig oprette og stifte et iværksætterselskab for kun 1 krone. Ligesom i et aktieselskab, kan et iværksætterselskab stiftes af flere personer på én gang. Fordelen ved et iværksætterselskab er, at ejeren, eller ejerne, kun hæfter for de penge, der allerede er investeret i virksomheden. Du slipper altså for at gå bankerot, hvis virksomheden ikke går som forventet.

Holdingselskab

Det er de færreste, der har hørt om et holdingselskab før. Et holdingselskab er i sig selv ikke en selskabsform, men en måde hvorpå, du kan anvende et allerede eksisterende selskab. Du kan eksempelvis lave et anpartsselskab til et holdingselskab. Formålet med et holdingselskab er, at du kan eje andele i andre selskaber, og dermed er der ingen egen-drift og ekstra økonomiske udgifter. Ejer du et holdingselskab, skal du være klar over, at det er lovpligtigt at en revisor udarbejder årsregnskabet – dette gælder uanset hvor lang tid, dit holdingselskab har eksisteret og skabt økonomisk indtjening og overskud.

Kommanditselskab

Sidst, men ikke mindst, findes kommanditselskabet. Et kommanditselskab er et selskab, hvor der findes to forskellige typer af selskabsdeltagere. Der findes kommanditister, der hæfter begrænset med eget overskud. Derudover findes der komplementarerne, som hæfter ubegrænset med egen personlig indkomst. En af de primære fordele ved et kommanditselskab er, at det begrænser investorernes indflydelse på selskabets drift og udvikling. Inden du opretter et kommanditselskab, er det vigtigt, at du undersøger de forskellige regler og krav grundigt. Overser du nogle, kan det gå ud over din virksomhed og privatøkonomi.

Nu er du helt klar til at vælge din ønskede selskabsform – held og lykke!